Disse restriktioner har vi alle har et fælles ansvar for bliver overholdt – ellers må vi lukke igen!
• Der skal til enhver tid holdes 2 meters afstand til andre personer.
• Der må indtil anden melding kun være 10 personer forsamlet i forbindelse med skydebanen.
• Opholdslokalet er kun til gennemgang – og til registrering i elektronisk skydejournal.
• Der er oprettet booking med skydetider på 1 time pr. skytte.
• Hver skytte åbner og lukker for den enkelte bane.
• Der må kun bruges personligt ejede våben (SKV2) indtil anden melding gives.
• Der må kun anvendes personlige hjælpemidler – medbring derfor selv liggeunderlag
• Der opfordres til brug af håndsprit og håndvask før og efter skydning.
• Dør og alarm skal - så vidt muligt – slås til og fra før og efter hver skydetid, da det kan være den sidste skydetid på dagen. Da det kun er skytter, der i forvejen er godkendt til adgang med brik eller kode, der kan lukke sig ind og skyde på egen hånd, må I tale sammen om at mødes med en, der har denne adgang. Ellers henvend jer til Kenneth (tlf: 52 39 05 19) eller Arne (Tlf: 51 88 01 99).
• Den, der lukker sig ind, vil som udgangspunkt også være skydeansvarlig/skydeleder.
• Der er i perioden konstant kameraovervågning af hhv. pistolbane, riffelbaner og opholdsrum.
• Der SKAL bookes forud for enhver skydning, det gør man på www.sk-st.dk/booking
Pistolskydning:
o Der er 5 pladser pr. skydetid, når alle pladser er brugt op, kan der ikke bookes flere.
o På tirsdage, som er normale klubaftener, kan man booke med køb af ammunition.
o Skydning finder sted på bane 1, 3, 5, 7 og 9.
Riffelskydning:
o Der er 5 pladser pr. skydetid, når alle pladser er brugt op, kan der ikke bookes flere.
o På onsdage, som er normale klubaftener, kan man booke med køb af ammunition.
o Skydning finder sted på bane 1/2, 3/4, 5/6, 7/8, 9/10 – Så der altid er 2 meters afstand.
• Man skal betale sin skydning forud i forbindelse med booking på MobilePay nummer: 61626
• Man SKAL have skydelederuddannelse eller der skal være en skydeleder uddannet tilstede.
• Man SKAL huske at udfylde skydejournal online på nedenstående adresse
https://form.jotform.com/skst/skydejournal
o Der er opsat en tablet ved skranken til dette formål. Vejledning opsat.
(husk at spritte hænder af, før og efter)
• Man må IKKE møde op uanmeldt uden at have booket sin skydetid.
• Efter skydning forlades området umiddelbart efter – retningslinjerne giver endnu ikke plads til efterfølgende socialt samvær.
• Man skal huske at hejse skyde markeringskegle. – Og sænke den igen.
• Alle gældende regler skal overholdes, uanset om man er en eller 10 personer tilstede.
Overordnede retningslinjer fra DGI Skydning, DIF, Dansk Jægerforbund og Skydebaneforeningen Danmark
er som følger for den enkelte skytte og foreninger:
• Hold minimum 2 meters afstand til andre under hele aktiviteten – også under instruktion, f.eks. indstilling af riffel for børn. Skytter skal være selvhjulpne.
• Anvend kun hver anden/tredje standplads til skydning, så afstandskravet overholdes.
• Der må max. være 10 personer pr. skydehus inkl. trænere, instruktører, hjælpere, skytter, tilskuere etc.
• Undgå kø! Benyt evt. tilmelding eller fast definerede tidspunkter for de enkelte skytter.
• Klubhus og opholdsfaciliteter holdes lukket! Dvs. opholdsfaciliteter afspærres så lokaler evt. kun
benyttes til gennemgang til skydebanen.
• Det anbefales, at der kun benyttes personlige rekvisitter.
• Foreningsvåben og foreningsudstyr anbefales ikke at blive brugt, medmindre det kan henføres til kun én person i hele perioden med restriktioner fra myndighederne, dvs. foreningens udstyr må ikke anvendes af forskellige skytter, uanset om der er tale om samme eller forskellige skydeaftener.
• Bær engangshandsker ved håndtering af våben og andet udstyr ved f.eks. udlevering (våben, skiver og ammunition). Husk efterfølgende rengøring/afspritning.
• Skytter skal selv medbringe egne tæpper/liggeunderlag til at ligge på.
• Redskaber, faste installationer mv. bør betjenes af så få personer som muligt.
• Lad generelt ikke genstande gå fra person til person.
• Modtag ikke kontanter, brug i stedet MobilePay eller lignende.
• Sørg for muligheden for og opfordre til at vaske hænder og/eller afspritte hænder før og efter aktivitet.
• Udøvere møder så vidt muligt op omklædt og tager afsted umiddelbart efter endt udendørsaktivitet.
• Rengør alle kontaktflader før og efter endt aktivitet. F.eks. toilet, håndtag, betjeningspaneler,
kontakter, tastatur etc.
Priser i forbindelse med skydning i Corona-tiden.
Så længe vi har restriktioner på afstand og antal skytter, har vi besluttet at hæve banebidraget
ekstraordinært med 15 kroner pr. skydning til dækning af meromkostninger ved åbning.
For Skanderborg-Stilling Skytteforenings skytter vil dette betyde at der betales banebidrag pr. skydetid på
25 kr og derudover betales for skiver og ammunition.
Andre foreninger:
BMI kan skyde i tidsrummet kl. 17-20 mandag på både riffel og pistolbaner – BMI sætter selv prisen for disse skydninger.
Odder Skytteforening kan skyde i tidsrummet 17-20 torsdag på både riffel og pistolbaner. Odder Skytteforening sætter selv prisen for disse skydninger.
Ry-Emborg Skytteforening og Højbjerg Skytteforening kan skyde i tidsrummet kl. 17-20 onsdag på pistolbaner. Ry-Emborg Skytteforening og Højbjerg Skytteforening sætter selv prisen for disse skydninger.
Er der ledige tidspunkter på andre tider kan BMI, Odder Skytteforening, Ry-Emborg Skytteforening og Højbjerg Skytteforening også booke disse. Prisen er da et banebidrag på 25 kroner og egen ammunition/skiver medbringes.