Skydning i DGI tilbyder udfordringer inden for riffelskydning, pistolskydning og biathlon. Uanset, hvad du vælger, vil du opleve, at skydning udfordrer din evne til at fokusere.
Er du til riffelskydning, er der et væld af discipliner at kaste dig ud i. Lige fra 15 meter indendørs om vinteren og 50, 200 og 300 meter om sommeren. Er du mere til en tur i det fri, enten i gang eller løb, er terrænskydning eller biatlon lige noget for dig.
Er du til pistolskydning, er der også mange discipliner og forskellige våbentyper at skyde med. Lige fra 15 meter indendørs om vinteren og på 25 meter om sommeren. Også på pistol har du mulighed for at komme ud i det fri og skyde i terræn.
Vil du - eller hele din familie - have nye udfordringer og gode oplevelser? Så klik dig videre til vores mange tilbud herunder og find aktuelle kurser, og foreninger med muligheder for træning.